Nyt liftsystem i bådhallen

Liftsystemet har fået et ”løft”, eller rettere har fået en brugervejledning

Det ser ud til at vi på et tidspunkt om ikke så længe i begrænset omfang kan komme til at ro igen. I den forbindelse kan i komme til at skulle bruge liftsystemet. I vinterens løb har undertegnede lavet nogle forsøg for at finde ud af hvordan man lettest kan bruge liftsystemet og har i den forbindelse fundet en metode til nemt at nedtage og optage både i liften. Der er lavet en beskrivelse som er ophængt ved liften samt som kan downloades her.
Det har været nødvendigt at ombygge nogle af vores bådvogne så de kun bruges i liftsystemet. Disse vogne er mærket med ”Lift” på siden samt har rød tape på forreste vanger. Disse vogne må KUN bruges i liftsystemet.

Vi har nu 3 forskellige typer af bådvogne

  • Bådvogne der står på gulvet, også på gulvet under liften. De har ingen mærkning på siden.
  • Bådvogne til liftsystemet, der står ”Lift” på siden og de har rød tape på forreste vanger.
  • Bådvogne til coastal 1 &2 X, der står coastal 1 & 2 på siden.

Det er vigtigt at man kun bruger de vogne i liftsystemet der står ”Lift” på siden, bruger man bådvogne der er beregnet til gulv i liften kan man komme til at skade både der står under liften.

Læs brugermanualen igennem – det er nemt, når man ved hvordan man gør. Er du i tvivl, så find nogen, der kan hjælpe.
God fornøjelse
Erik Kock Rasmussen
Materieludvalget

Comments are closed.