Danske Studenters Roklub
(Akademisk og Polyteknisk Roklub)
indkalder til
Generalforsamling fredag den 22. november 2024, kl. 19.00
Der vil blive serveret kaffe/the + kage
med følgende dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Aflæggelse af beretning
- Forelæggelse af regnskab til godkendelse
- Særlige forslag
- Forelæggelse af budget til orientering og fastsættelse af kontingent for det følgende år.
- Valg af formand
- Valg af kasserer
- Valg af sekretær
- Valg af materielforvalter
- Valg af kaproningschef
- Valg af instruktionschef
- Valg af motionsrochef
- Valg af sportsrochef for Svanemølleaktiviteter
- Valg af kajakrochef
- Valg af langtursrochef
- Valg af husforvalter
- Valg af 2 revisorer
- Valg af repræsentanter til Dansk Forening for Rosport
- Eventuelt
Årets regnskab vil senest 7 dage før generalforsamlingen blive hængt på opslagstavlen ved baren.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage på generalforsamlingen, kan du lade dig repræsentere med en fuldmagt. Den skal være skriftlig og medbringes af et andet stemmeberettiget medlem til generalforsamlingen. Hver deltager må højst medbringe én fuldmagt fra et andet medlem (se vedtægternes § § 12, stk. 6.) Det vil spare tid ved indskrivningen, hvis du benytter fuldmagtsblanketten her, men det er ikke en betingelse at du bruger den.
Som stemmeberettiget medlem kan du fremsætte særlige forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslaget skal være skriftligt og være modtaget af bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse (se vedtægterne § 14, stk. 2).
Forslag kan sendes til formand@danskestudentersroklub.dk
Er du interesseret i at stille op til en post i bestyrelsen, skal du meddele dette skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen (se vedtægternes § 14, stk. 3).
Forslag til kandidater kan sendes til formand@danskestudentersroklub.dk
Følg løbende med på www.danskestudentersroklub.dk for indkommende forslag og opstillede kandidater. Den endelige dagsorden med forslag og kandidater vil senest være tilgængelig 7 dage før generalforsamlingen.