Sportsroningsudvalget

I Sportsroningsudvalget koordinerer vi ro-træningen i Danske Studenters Roklub.

Vi sørger for, at de faste træningshold i Svanemøllen og deres trænere har de bedste forudsætninger for at få en masse gode og effektive ture på vandet.

Sportsroningsudvalget er også stedet hvor der tages stilling til hvilke træningstilbud DSR skal have, og hvilke krav der skal stilles til deltagerne – så vidt muligt efter roernes ønsker, naturligvis.

Undtaget fra Sportsningsudvalgets område er dog al instruktion, der hører under Instruktionsudvalget, og kaproning, der hører under Kaproningschefen.

Vi planlægger træningstid for følgende træningstilbud

• Puls og Program (PoP)
• Inriggerkaproning (Inka)
• Ræserkanin
• Coastalkaproning

Andre vinteraktiviteter

Desuden hører vinterens indendørsaktiviteter også under Sportsroningens paraply.

Svanemøllematch

Hvert andet år arrangerer vi den traditionsrige Svanemøllematch, hvor gæve DSR-roere dyster mod Roforeningen KVIK og de øvrige naboklubber Aftenen afsluttes med middag og præmieoverrækkelse, hvilket altid plejer at være både sjovt og hyggeligt.

Vær med

Vil du være med til at beslutte hvilken retning roningen i DSR skal tage, er du meget velkommen i Sportsroningsudvalget! Vi kan altid bruge en hånd mere, så skriv til sport@danskestudentersroklub.dk, hvis du er interesseret eller har spørgsmål om hvad vi laver.

Du kan også finde navnet på den siddende Sportsrochef her, og få en snak med vedkommende næste gang I ses i klubben.

Comments are closed