Barudvalget

DSR’s Barudvalg er ansvarlig for den daglige drift af DSR-baren, dvs. salg af aftensmad og drikkevarer de dage, hvor køkkenet er åbent.

Åbningstiderne er mandag – torsdag og som udgangspunkt året rundt med af undtagelse juleferien og påskeferien samt diverse helligdage.

Det er frivillige medlemmer i DSR, der står for salg af mad og drikkevarer i klubben. Tilsammen er vi Barudvalget; en samling af nye, erfarne, unge og ældre glade DSR-medlemmer.

Udvalget består af 35-40 frivillige. Barformanden sender medio måneden en doodle med barvagter for den kommende måned, hvor man melder sig på. Som udgangspunkt tager en barvagt 1-2 vagter pr. måned. Der kan selvfølgelig være perioder, hvor du som barvagt er ramt af eksamen, arbejde, sygdom, ferie mv, og det er der plads til!

Hvad vil sige at være barvagt i DSR?

Barvagterne er af ca. 3 timers længde. Baren er åben kl. 18.30-21.00 i vinterhalvåret og kl. 19.00-21.30 i sommerhalvåret.

Som barvagt skal du komme 20 min. før åbningstid for at gøre penge klar, fylde vandkander op, lave kaffe, tjekke køleskab for drikkevarer mv. Vagten slutter ca. 15 min. efter lukketid. Somme tider kommer der mange og spiser, og det giver travlhed i baren, mens der på andre aftener kommer færre. Uanset hvad er der altid tid til en snak.

Som barvagt skal du ikke vaske op, men du skal kunne betjene et kasseapparat og en karklud. I baren hænger der en opdateret liste over arbejdsopgaver i løbet af en barvagt.

Hvorfor barvagt i DSR?

Vi har det hyggeligt og uhøjtideligt i udvalget. Samtidig giver tjansen som barvagt dig mulighed for at udvide dit netværk i DSR og få en hyggelig snak på land med medlemmer uden for din ”gruppe”. Sidst men ikke mindst så får du gratis aftensmad den aften, hvor du har vagten.

Skriv til baren@danskestudentersroklub.dk hvis du er interesseret og gerne vil prøve en vagt og/eller fortæl mig, at du gerne vil være med på holdet og dermed yde dit bidrag til DSR.

Bedste hilsner fra DSR-barformand, Ane Yde Skaksen

Comments are closed.