Det er nyt, det er spændende, og det er for alle!
Efter sidste års succes med indførslen af rospinning, går vi all in. Derfor: Ryd kalenderen for alle planer, du skulle have fredag efter fyraften, for nu er der kun én ting, du skal foretage dig – Rowcial!
Hvad er Rowcial?
Navnet Rowcial er en sammentrækning af row spinning + social og hentyder altså til, at vi både træner sammen til sjove programmer med inspirerende musik og bagefter får en øl i saunaen og spiser aftensmad på første sal. Rowcial er derfor den bedste måde at mødes på tværs af vinterens træningshold – også som ny i klubben.
Rospinning er en ny træningsform, hvor en instruktør guider deltagerne gennem et træningsprogram i takt til underholdende musik. Rospinning ligner på mange måder den type spinning-træning, som du måske kender fra fitnesscentret.
Rospinning er for alle – så kom bare med, også selvom du og ergometeret ikke er bedste venner. Denne træningsform kan give jeres forliste venskab en ny chance!
Det praktiske
Vi mødes udenfor ergometerrummet i mellemgangen ved herrernes omklædning fem minutter inden vores træning begynder. Her gennemgår vi dagens program, modtager tilmelding til mad, og så kaster vi os ud i det. Se ugeprogrammet for tidspunktet, som i vinteren 2017/18 er fredag kl. 18:00.
Vi har desuden oprettet gruppen ”Rospinning” på Groupcare. Gå ind på “grupper” – “åbne grupper” – så ligger ”Rospinning” under faneblad nr. 4 – og tilmeld dig arrangementerne.