Ergometertræning

Om vinteren kan vi ikke ro ret meget på vandet pga. kulde og mørke, og derfor træner vi indendørs i romaskiner, såkaldte ergometre. Træningen er meget effektiv, og man lærer at presse sin fysiske og mentale ydeevne til det yderste!

Vinterens ugeplan

Ligesom om sommeren kan man stort set ro i ergometer når man vil, men vi har dog lavet nogle reservationer af romaskinerne i “myldretiden”. Reservationerne handler blandt andet om at organisere holdtræningen sådan, at flest muligt kan komme til på de mest populære tidspunkter. Ergometerplanen hænger ved døren til herrernes omklædningsrum og kan findes under ugeprogrammet.

Hvem kan jeg ro ergometer med?

Vores forskellige træningshold, som ror sammen på vandet om sommeren, har som regel også indendørsaktiviteter om vinteren. Du kan læse om holdene, deres formål og målsætninger samt kontaktpersoner på undersiderne under Til vands->Roning i hovedmenuen. Vi har garanteret også et hold, der passer dig.

Ny i ergometer

I weekenden er der i vintersæsonen (fra standerstrygning i oktober til standerhejsning i marts) ergometerinstruktion for begyndere og let øvede, hvor der vil være en til to instruktører til stede, som kan hjælpe dig i gang med indendørsroningen. Læs meget mere her.

Fredagene i vintersæsonen byder også på rospinning i form af vores Rowcial-hold. Her kan alle være med, både dig, der har mange års erfaring i ergometeret, og dig, som har været til ergometerinstruktion en håndfuld gange. Du kan læse mere om Rowcial her.

Comments are closed.