Det er besluttet af bestyrelsen, at følgende retningslinjer for
udlejning fremover vil være gældende:
Medlemmer og ansatte af Danske Studenters Roklub har mulighed for at leje klubbens lokaler til fester eller andre arrangementer. Som udgangspunkt lejes lokaler kun ud i weekender og helligdage, og det er 100 procent klubbens bestyrelse, der vurderer hvilke fester, der skal lejes ud til eller ikke.
En udlejning løber fra lørdag morgen kl. 10.00 til søndag kl. 12.00, hvor udlejer skal være ude af klubben, og der skal være gjort pænt rent i køkkenet, såvel som på 1. salen, så klubbens øvrige medlemmer, kan benytte faciliteterne.
Klubbens sekretær eller formand, kan give lov til, at der er adgang allerede fredag aften. Dette skal dog foregå på en måde, så der kan være plads til klubbens øvrige aktiviteter. Slyngelstue og udendørs terrasser skal være frie til klubaktiviteter, og skal klubbens køkken bruges allerede fredag, skal dette aftales med klubbens kok.
Der er to hovedkategorier af udlejninger:
1) Til medlemmer (skal have været medlem i mindst 12 måneder) og personale i DSR, samt deres mindreårige børn (her tænkes på fester i forbindelse med barnedåb eller konfirmation)
2) Til eksterne og øvrige
Pris for leje af klubbens lokaler:
Ad 1) 6.500 kr. (Plus 1.000 kr. hvis man ønsker lokalerne fra fredag aften)
Ad 2) Prisen aftales sammen med formanden for DSR.
Aftaler laves gennem: udlejning@
Klubben sørger for inden 1. december at fastlægge arrangementer for det efterfølgende år.
Derefter har klubbens medlemmer førsteret til at lægge billet ind på udlejningsdage frem til 31. december for det efterfølgende år.
Rengøring:
Klubben gøres altid rent fredag formiddag. Medlemmer, som ønsker at leje klubben, kan dog købe ekstra rengøring før deres arrangement til 750 kr.
Ønsker man at købe sig til rengøring og oprydning efter ens fest, kan det ske efter aftale og koster fra 2.500 kr.
DSR Bestyrelse – oktober 2019