Om DSR

DSR’s klubhus i Svanemøllehavnen.

Danske Studenters Roklub er Danmarks største roklub med omtrent 900 medlemmer. Klubhuset er beliggende i Svanemøllehavnen på Østerbro i København, men vi har også aktiviteter på Bagsværd Sø, hvor dansk ronings elitecenter ligger.

DSR kan føre sin historie helt tilbage til 1867, og den nuværende klub blev stiftet i 1917, da Akademisk Roklub og Polyteknisk Roklub blev lagt sammen.

Den største del af klubbens aktiviteter foregår på Øresund. Klubbens daglige rofarvand strækker sig til Sletten i nord samt Dragør og Mosede i syd.

Comments are closed.