Hvordan får jeg en nøgle til klubben?
Klubben har et elektronisk nøglesystem med nøglebrik. Med en nøglebrik har du adgang til klubben i alle døgnets timer og kan ro/træne, når det passer dig.
Du bestiller en nøglebrik ved at sende en mail til Bente Kjøller på brikogskab@gmail.com – husk at skrive navn og medlemsnummer i mailen. Du indsætter herefter depositum for brikken på reg.nr. 1551, konto 3219944128.
Depositum er kr. 200.
Når beløbet er indgået på kontoen, få du en mail om hvornår, du kan hente brikken i baren på første sal.
Du kan også få brikken tilsendt mod et forsendelsesgebyr på 50 kr., som overføres sammen med depositum. Herefter vil du ligeledes modtage en mail, når beløbet er modtager, og om hvornår brikken er afsendt.
BEMÆRK! Hvis du overfører pengene fra en udenlandsk bank skal du overføre 50 kr. yderligere i overførselsgebyr til banken.
Har du spørgsmål eller problemer med nøglebrikken henvender du dig ligeledes til Bente Kjøller på brikogskab@gmail.com
Hvordan får jeg et skab i DSR?
- Du finder et skab, som er tomt, uden hængelås og ikke har navneskilt fra indeværende år på. Skabene er nummererede således, at nummeret står på skabet i midten, og et skab hedder derfor f.eks. 102Ø, 102M eller 102N hhv. øverst, i midten eller nederst.
- Du sender en mail med navn og medlemsnummer til brikogskab@gmail.com og fortæller, at du gerne vil have det valgte skab. Du må gerne sætte en seddel med ”reserveret til XX” og dato på skabet. Du kan også midlertidigt sætte en hængelås på.
- Du får mail tilbage om, hvorvidt det er OK. Er det det, bedes du indbetale skabsleje for året, kr. 60,- på konto 1551/3993260894 indenfor 1 uge. I feltet ”Meddelelse til modtager” skriver du dit medl.nr/skabsnr., f.eks. 206/45Ø. BEMÆRK! Hvis du overfører pengene fra en udenlandsk bank skal du overføre 50 kr yderligere i overførselsgebyr til banken.
- Når skabet er betalt, sættes dit navn på skabet. Betales ikke inden den angive frist, stilles skabet igen til rådighed for andre.
Alle skabe tildeles efter først til mølle-princippet.
Hvert år ultimo december modtager alle skabslejere en mail med opfordring til at forny skabet for det kommende år.
Alle henvendelser vedrørende skabe sendes til brikogskab@gmail.com.