Velkommen hjem fra ferie

Kære medlemmer, hjerteligt velkommen tilbage fra sommerferie og håber i har nydt jeres ferie. Uanset hvor i har været rejst hen, vil vi gerne opfordre jer til at tænke over, hvorvidt i evt. skulle teste jer selv for Covid-19, inden i kommer ned i roklubben igen.

Har i været oppe og flyve? Rejst til lande med udbredt smitte eller måske været steder, hvor der var mange andre turister tæt op af dig? Ja så er der måske god grund til, for en sikkerhedsskyld at lade dig teste, inden du sætter dig ud i en robåd med dine ro markere fra DSR igen.

Skulle du have været ude og ro, og efterfølgende været blevet testet positivt. Så tøv ikke med at kontakte mig på formand@danskestudentersroklub.dk og vi kan se via roprotokollen, hvem vi skal opfordre til også at blive testet. Alle henvendelser vil være 100 % anonymt og kun blive fortalt dem som du måtte have været ude og ro med.

Ny nøglebrik læser ved port 2

Roklubben har ikke helt holdt sommerferie og der er sket en del nye ting mens du har været væk. Blandt andet efter mange års tilløb, er der nu kommet nøglebrik læser på port 2 og man kan åbne porten, uden at skulle ind i klubhuset. Du skal nok have opdateret din nøglebrik inden den måtte virke ellers er det slået til på samme nøglebrikker. (opdateringen sker ved at holde din nøglebrik op ved læseren på side døren. Den vil blinke i kort tid for så at lyse grønt.)

Der er nu ingen undskyldning for at efterlader åbne porter om morgen eller midt på dagen, fordi du skal ud og ro. Så luk klubben forsvarligt af, mens du er på vandet og brug din nøglebrik til at komme ind igen, direkte fra bådpladsen.

Træet ved værftet er fældet

Vi er også så småt ved at gøre klar til vores nye udendørstrænings platform. Første step var at få fældet træet mellem det gamle bådeværft og kajakskuerne. Det har ud over at givet plads til træningsplatformen, også givet en masse lys på bådepladsen.

Der er en del træ som medlemmerne kan afhente efter aftale med husforvalter Hans Søndergaard. Så vil du have lidt brænde til de kolde vintermåneder, så er der god mulighed for at få lidt brænde med hjem.

Velkommen tilbage fra ferie

Kasper Haagensen, formand.

Comments are closed