Vi nærmer os (en mere) normal drift af DSR

Så er vi (næsten) tilbage til normal drift efter 2-3 måneder med Corona-restriktioner.

Regeringen har besluttet at lempe forsamlingsforbuddet til 50 personer, og dette medfører at stort set alle vores ro-tilbud vil vende tilbage til en normal hverdag, som vi kender den fra tidligere år.

Nedenfor præsenteres de forhold som aktiviteter i DSR vil forløbe under i den næste tid.

Læs det HELE grundigt  ̶  så vil du også vide, hvornår vi igen afholder fest i DSR 😉

 

De nye retningslinjer medfører:

  • At vi ophæver de små faste hold.
  • Roning på de normale træningshold (dog max fremmøde på 50 personer).
  • Fri bane for selvarrangerede ture via Groupcare eller privat initiativ.
  • Ræserkanin starter op i uge 25.
  • Forposten åbner, når bådene derovre er klar efter vedligehold.
  • Omklædning og bad åbner.

 

Dog gælder følgende stadig:

  • Vi opfordrer til, at man undgå alt for stor spredning af ro-hold og på den måde undgår mange forskellige ro-makkere. Som omstændighederne stadig er, så er Corona ikke væk, der er blot færre som er smittet.
  • Vi undlader “på tværs”-arrangementer, som grill & roning med videre, på denne side af sommerferien.
  • Vi vasker fortsat både, årer og berøringsflader efter hver tur på vandet (på Sandkaj med havvand).
  • Vi har fortsat øget hygiejne generelt og passer på hinanden.
  • Vi sidder med øget afstand under spisning (max 5 pr. bord).
  • Har du feber, snue, hoste, ondt i halsen eller vejrtrækningsbesvær, så blev hellere hjemme et par ekstra dage, for dine venners skyld i DSR.
  • Har du været ude at rejse, så overvej om du bør blive hjemme i 14 dages karantæne.

 

Ugeplan

Vi går tilbage til normal ugeplan med bådreservationer fra og med onsdag d. 10. juni. Der vil for nogle hold være bådreservationer, som starter og strækker sig over 60 min. Dette skyldes at hold som PoP, Instruktion og Ræserkanin ofte vil komme tæt på 50 personer på træningsdage, og disse hold vil derfor skulle gå ud forskudt. Så kommer du ned til en reserveret båd til (PoP, Instruktion eller Ræserkanin), er den først fri til benyttelse, 60 minutter efter det tidspunkt, båden er reserveret fra ifølge bådplanen.

Se planen over bådreservationer her

Mandag

17.00 Instruktion og førstegangsinstruktion

17.30 PoP

 

Tirsdag

17.00 Coastal

17.15 InKa

17.30 Motionsroning

19.15 Ræserkanin

 

Onsdag

17.00

 

Torsdag

16.45 Coastal

17.00 InKa

17.15 Instruktion

17.30 Motionsroning

19.15 Ræserkanin

 

Fredag

17.00 Coastal

 

Lørdag

9.00 InKa

13.00 Førstegangsinstruktion

 

Søndag

10.00 Coastal

10.30 Ræserkanin

 

Omklædning

Omklædningen vil igen være åben, vi opfordrer dog til at alle viser hensyn, da 1 meters afstandsreglen stadig er gældende. Ligeså vil vi kraftigt opfordre til, at man ikke benytter saunaen! Saunaen vil ikke være låst af, men er et sted med betydelig øget smitterisiko, hvorfor den ikke bør benyttes. Hvis man ved f.eks. kæntring eller entringsøvelse efterfølgende har begrundet behov for at benytte saunaen, skal man at benytte håndklæde og huske at gøre rent efter sig med afvaskning af bænke, gulv og spand.

Langture

Vi åbner igen op for at man kan tage på langture, og disse skal som altid aftales med langturroschef Niels Bak Henriksen. Når I er på langtur, så opfordrer vi til, at I om muligt fordeler mandskab i bådene, så dem som til daglig ror sammen også ror sammen på langturen. Undervejs på langturen, ror man så vidt muligt med samme holdsammensætning på hele turen, og man overnatter også så vidt muligt i telt med dem, man ror med.

Indendørs træning

Vi åbner meget stille op for indendørstræningen igen. I vil stadig kunne trække vægtudstyr op på pladsen foran ergometerrummet og lave vægttræning der. Det vil også være muligt at sætte ergometer op på terrassen ud mod Svanemølleværket. Efter brug sprittes disse af som normalt og kan sættes ind i redskabsrummet mellem terassen og salen.

Følgende regler gælder for indendørstræningen:

 

  • Max 4 personer må dyrke vægttræning indendørs på samme tidspunkt.
  • Max 5 ergometre kan tages i brug i træningslokalet, og der skal være mindst 2 meters afstand mellem hvert.
  • Max 3 personer må dyrke vægttræning udendørs på samme tidspunkt, husk at tage udstyr med ind efter brug, og sprit det af.
  • Der kan tages op til 6 ergometre op på den sydvendte terrasse (mod Svanemølleværket) og trænes udendørs, og der skal være mindst 2 meters afstand mellem hvert.
  • Efter brug rengøres alt brugt udstyr og sættes på plads.

Yoga, cirkeltræning mv. starter først op efter sommer.

 

DSR restaurant

Vi er tilbage til nogenlunde normale åbningstider, og der vil derfor være åbent kl. 19.00 – 21.30 (huske at bestille sen mad, hvis I forventer at komme op at spise efter kl. 20.30).  Det vil stadig være muligt at købe takeaway. Borde på terrassen og veranda kan benyttes, men vi opfordrer til, at man primært sidder med det ro-hold man har været på vandet med og holder mindst en meters afstand mellem de hold, som spiser sammen.

For at kunne holde åbent er det vigtigt, at der er medlemmer som vil hjælpe med at stå i baren et par timer om måneden. Det er altid super hyggeligt, og man møder en masse andre medlemmer fra klubben og får dermed et stort netværk. Vil du hjælpe til i baren, så kontakt Ane på baren@danskestudentersroklub.dk .

 

Vedligehold

Når vi nu åbner bredt op, så gælder det også om at have så mange både klar til at tage i brug, som muligt. Vi opfordrer derfor alle, som har tid og lyst til at hjælpe med, til at give et par timer til klubben. Så kan vi alle komme på vandet igen, i både som er ”toptunet”.

Der vil via roaftaler på Groupcare blive opslået vedligehold frem til 1. juli.

Jer som endnu ikke har aflagt jeres vintertimer, opfordrer vi meget til at komme og være med. Har man ikke lagt sine timer senest 1. juli, vil man blive udelukket for at kunne deltage på faste holdtilbud og langture.

Husk, at alle er velkommen til at give en hånd med.

Møder i klubben

I er velkommen til igen at holde møder i klubben i udvalg mv. Derudover kan I nu sidde indendørs og lave lektier eller arbejde, som vi ved en del af jer ofte benytter jer af. Pas dog på med at booke noget i weekenden, da de næste weekender er optaget med styrmandsteori, instruktøruddannelse mv.

Fester og sociale aktiviteter

Vi anser det ikke for muligt at afholde fester eller anden form for sociale aktiviteter på tværs af hele klubben førend til august, hvor regeringen forventer at lempe forsamlingsforbuddet til 200 personer. Vi vurderer dog løbende situationen. Så længe vi fra bestyrelsen ikke har meldt andet ud, så er der ingen fællesaktiviteter i klubben udover roning, møder og spisning i restaurantens åbningstid.

Således bliver kanindåben den første fest i DSR i år, lørdag d. 22. august.

 På DSR’s bestyrelses vegne

Kasper Haagensen

Formand

Comments are closed