Træning og teknik (ToT) er et tilbud om holdtræning til dig, der gerne vil have en fast træning med fokus på teknik i overkommeligt tempo og hastighed på vandet i sommersæsonen og i ergometrene i vintersæsonen.
ToT har et ugentligt træningspas, hvor træneren, Marianne Stæhr, understøtter din træning og udvikling. Det forventes ikke at du møder op hver uge, men jo oftere du træner jo bedre bliver du og jo sjovere bliver det at træne. ToT er derudover et godt supplement til turroning.
Du skal være indstillet på at følge dagens program og have mod på at øve dig og forbedre din roning. I programmerne skifter vi plads og du skal derfor kunne lave sikre skift.
På ToT får du, udover rigtig god træning, også et godt sammenhold med dine holdkammerater, hvor vi bl.a. ofte spiser sammen efter træning og laver andre sociale arrangementer i løbet af året, både i og udenfor klubben.
Træningen
Til ToT ror vi i inriggere og derfor er roret selvfølgelig et krav. Under vejledning af træneren ror vi typisk et program på omkring 10 km i intervaller af forskellig længde. Hertil kommer opvarmning og afroning. Træning på vandet tager derfor i alt ca. 1,5 time og i ergometrene om vinteren ca. 1 time. Træneren vil i løbet af træningspasset give tekniske rettelser, som du er lydhør og aktivt arbejder med gennem træningen.
Inden hver træning på vandet i sommersæsonen sætter træneren bådhold på bådpladsen og præsenterer et program, som alle følger. Under træningen giver træneren løbende konstruktiv feedback fra motorbåden.
Privilegier og pligter
Som roer på ToT har du privilegier og pligter. Privilegier er fx reserverede træningstider, materiel og et dedikeret trænerteam. Pligterne er bådistandsættelse, assistere ved træning på klubbens tilbud til kaninerne, samt organisering af diverse mindre opgave.
Har du fået en rød svensknøgle for ikke at have udført din del af vintervedligeholdet, kan du ikke deltage i træning på ToT i lighed med regler for klubbens øvrige organiserede tilbud.
Tilmelding
Du tilmelder dig hver ToT-træning i et google-sheet. Skriv til sport@danskestudentersroklub.dk for at få tilsendt linket.
Kom og ro med på ToT!
Se træningstider i ugeplanen.
