“Vi tømmer bådhallen” ro arrangement

Søndag den 13. september inviterer motionsroningen til en stor fælles rodag, hvor målet er at få så mange både og roere på vandet som muligt på én gang.

Arrangementet er for alle med roret – uanset alder, erfaring eller hvilket hold man normalt ror på.

Vi mødes omklædte og klar til at ro kl. 11.00 på bådpladsen. Her sammensætter vi bådhold på tværs af klubbens normale hold, aldersgrupper og erfaring, så vi får så blandede besætninger som muligt.

Afhængigt af deltagelse, vind og vejr planlægger vi én eller flere ruter. Målet er en tur til Taarbæk og retur på cirka 18 km, men der vil også være mulighed for en kortere rute. De endelige ruter og bådhold fastlægges ud fra dagens forhold, deltagernes ønsker samt hvilke både og styrmænd der er til rådighed.

Grill efter roturen

Efter roturen er der fælles spisning i klubben, hvor vores kok Rasmus serverer helstegt pattegris med blandede salater.

Det er vigtigt at skelne mellem de to dele af arrangementet:

  • Det er gratis at deltage i roturen.
  • Spisningen koster 150 kr. og kræver tilmelding og betaling via Safeticket.

Alle medlemmer er velkomne til spisningen – også selvom de ikke deltager i roturen.

Praktisk

Dato: Søndag den 13. september
Mødetid til roning: Kl. 11.00, omklædt på bådpladsen
Pris for roning: Gratis
Pris for spisning: 150 kr.
Forventet tidspunkt for spisning: 14:30

Tilmelding

Tilmelding til roning: Via MemberSite. Tilmeldingsfristen til roning er lørdag den 12. september kl. 12.00

Tilmelding til spisning: Via Safeticket. Tilmeldingsfristen til spisning er søndag d. 6. september

Da roturen afhænger af vind og vejr, kan ruten blive ændret, og i tilfælde af dårligt vejr kan roturen blive aflyst. Vi melder nærmere ud op til arrangementet.

Kom og hjælp os med at tømme bådhallen, fylde Øresund med både og slutte dagen af sammen i klubben.

Har du spørgsmål til arrangementet så skriv til motion@danskestudentersroklub.dk

Comments are closed.