Formandens nyhedsbrev: Vi har lært at leve med Corona

For et år siden på dette tidspunkt var vi alle skræmte ved tanken om denne nye sygdom, Corona. Hvad var det for en tingest, og hvordan kunne vi få hverdagen i DSR til spille sammen med Corona.

I dag er vi heldigvis en del klogere, og vi har stort set kunnet holde klubben åben for udendørs aktiviteter under hele nedlukningen. Vi er jo ikke herre over om der kommer is på vandet, men der har været godt brug af vores nye udendørsplatform til træning, roning på vandet, online gymnastiktilbud og ikke mindst vores Weekend Take Away-tilbud fra køkkenet.

Nu åbner vi endnu mere op, for efter at vi nu må være 25 personer til udendørstræningen, har det givet os mulighed for igen at samles på holdtilbuddene med udendørs ergometertræning eller udendørs gymnastik og gåture.

Der er liv i klubben fra tidlig morgen til sen aften, og det er dejligt at se jer medlemmer benytte jer af de begrænsede tilbud, vi nu kan give jer. Vi fornemmer også en stor begejstring for, at vi forsøger at holde så meget som muligt åbent. Den strategi vil vi følge, så længe restriktionerne giver os mulighed for dette.

Venteliste for at komme til instruktion

Ligesom sidste år har man hen over vinteren haft mulighed for at kunne skrive sig op på venteliste til instruktionen, via vores hjemmeside. Dette har 30-35 allerede benyttet sig af og vi er nu gået i gang med at lave de første instruktionsgange i ergometer.

Det er dejligt at se, at selvom der er restriktioner, og vi har en klub som kun kører med 20-30 % af vores normale omdrejninger, så er vi stadig en attraktiv klub at blive medlem af. Vi havde et lille fald i nye medlemmer sidste år grundet nedlukningen. Med de nye muligheder for udendørs aktiviteter, så tror vi på i år, at vi får et langt større optag igen.

Instruktion kræver dog mange kræfter og det bør være en fælles opgave for os alle at hjælpe til. Så tænker du, at du på en eller anden måde kan hjælpe som instruktør og enten har været på DFfRs instruktørkurser eller gerne vil afsted, så er jeg sikker på at vores instruktionschef gerne vil høre fra dig.

Bådvedligehold og ”værktøjs”-mærker i roprotokollen

Vi har jo desværre ikke i samme omfang som tidligere kunnet gennemføre fælles vedligehold af vores både. Derfor er vi godt klar over, at selvom rigtigt mange af jer brænder for at komme i gang med at slibe på vores både og gøre dem sommer klar, så har dette ikke været muligt.

Lige som sidste år, kommer vi nok til at skulle lave vedligehold langt hen på sommeren og ingen kommer til at få anmærkninger i roprotokollen om, at man ikke har været lagt sin del af arbejdet ved sæsonstart.

Sidste år kom vi helt hen til 1. juli som skæringsdag for, om man har lagt sine timer eller ej. Dette kunne jeg godt forestille mig blive til fældet igen i år, og indtil da kan du selvfølgelige deltage på alle vores træningshold, selvom der måske er timer du ikke har fået lagt.

Vi håber på flotte dage, hvor vi kan tage bådene udenfor og arbejde på dem, så de kan blive klar til lakering. Disse dage vil blive slået op eller der vil komme info ud igennem det hold du træner på. Dette er de mulige tings kunst i umulige tider, og vi gør hvad vi kan, for ikke at komme alt for langt bagud med vores materiel.

Weekend Take Away, nu med Påskefrokost tilbud

Vi har siden januar kørt med weekend-take away til klubbens medlemmer, et super godt tilbud til en endog meget skarp pris. Det er en fornøjelse at står der hver fredag og dele mad ud til jer som benytter jer af dette tilbud og høre jeres positive feedback på både maden, og den måde som roklubben har navigeret sig igennem det første år med Corona-restriktioner.

Menuerne laves i samarbejde mellem jeg selv og vores kok Rasmus. Vi forsøger at imødekomme alle, så der har været fisk, gris, oksekød, kylling og en enkelt hovedret helt uden kød på menuen. Menuen laves ud fra, hvad vi tror flest mulige af vores medlemmer ville ønske at sætte deres tænder i i løbet af weekenden. Dette er også lykkes og syv ud af de ni gange der har været Weekend Take Away, er der bestilt 100 eller flere kuverter. Har du et ønske eller godt forslag til køkkenet, hører jeg og Rasmus gerne fra dig.

Op til påske giver vi jer medlemmer et ekstra godt tilbud: Du kan således bestille din påskefrokost igennem DSR. Frokosten består af ni forskellige retter fra sild over tarteletter til hjemmelavet hønsesalat. Der er en mindstebestilling på 2 kuverter, og det koster 90 kr. per kuvert. Maden skal hentes onsdag den 31. marts og vil kunne holde sig mindst i 4 dage i køleskabet.

Take away bestilles som altid på forhånd via Safeticket: https://dsr.safeticket.dk/

Fredag d. 19. marts: Stegt flæsk

Onsdag d. 31. marts: Den store påskefrokostmenu

Redningsveste efter standerhejsning

Sidste år indførte vi obligatorisk brug af redningsvest hen over vinteren, og det har i alle taget rigtigt godt i mod. Der er allerede solgt 150 veste via vores tilbud på vest til 600 kr.

Jeg vil gerne minde om, at reglementet kræver brug af vest ind til vandet når en temperatur på 10 grader. Så selvom vi hejser standeren søndag den 11. april, så kommer vi sikkert til at skulle iføre os veste en måneds tid endnu.

Der er købt 50 veste ind til brug for instruktion, så de nye medlemmer kan låne en vest af klubben. Til jer, som endnu ikke har fået købt en vest endnu, så er der stadig mulighed for dette. Dog vil jeg gerne opfordre til, at man kun køber en vest, hvis man rent faktisk ønsker at komme på vandet for at ro. Så undgår vi, at medlemmer, som gerne vil ud at ro, kommer til at mangle en vest.

Comments are closed