TCB

Som medlem i DSR har du også mulighed for at benytte faciliteterne ved Træningscenter Bagsværd (TCB), som er lille klubhus, som vi har adgang til sammen med en række Øresundsklubber, som ligger lige ud til Bagsværd Sø. Herfra er det muligt at ro videre ud til Mølleåen, Lyngby sø og Furesøen.

TCB er beliggende Valdemar Poulsens Vej 6, 2800 Kgs. Lyngby – under 10 minutter på cykel fra Lyngby station.

Adgang til TCB

Alle klubbens medlemmer har adgang til TCB.

For at komme ind kræves en nøglebrik. Vi har 1 klubnøgle som hænger i kajakskuret til fri afbenyttelse.

Det er også muligt at få sin egen nøgle til TCB ved at kontakte kajakrochefen på kajak@danskestudentersroklub.dk det koster 200 kr. som engangsbeløb for at få nøglen og 200 kr. om året – så der skal betales 400 kr. for at få nøglen og det inkluderer aktivering i den i gangværende sæson.

Vores kajakker i TCB

Vi har 4 kajakker liggende i TCB

NavnPlads nr.TypeNiveauFarveBillede
Ål9K2 Vajda CivetcatTurkajakGul / Hvid
10K1 Struer PlayerMellemBlå / Hvid
Sej50K1 Kirton TrainerSemi-KapHvid
55K1 Vajda SupersonicRacer KapSort

Kajakkerne ligger i 4 skure som er låst med hængelås. For at få nøglen til hængelåsen skal du åbne nøgleskabet som hænger til venstre når du kommer ind i klubhuset. Nøgleskabet åbnes med samme nøglebrik som benyttes til at få adgang til klubhuset. I nøgleskabet er der en nøgle som hænger i en opvaskebørste, og den nøgle gælder til alle hængelåsene til de 4 skure.

Ind- og udskrivning af kajak

Når du skal ud og ro skal din kajak indskrives i roprotokollen ligesom man skal i DSRs klubhus ved Svanemøllen.

På TCB foregår det på gammeldags manér ved at skrive sig ind i en bog som på et lille bord i klubhuset. Her skriver du dato, navn, klub, tidspunkt for ud- og forventet hjemkomst tidspunkt. Når du kommer tilbage sætter du et hak udfra dit navn, så alle kan se at du er kommet hjem.

TCB Kano

TCB har også en fælles kano for alle de klubber der er medlem af TCB heriblandt DSRs medlemmer.

Inden den kan benyttes skal den bookes. Det gøres ved at melde dig ind i Facebook gruppen “TCB kano” og følge disse anvisninger:

1. Have en nøglebrik til TCB. Så mere her på siden.
2. Tjekke om kanoen er ledig. Dette gøres via begivenheder i Facebook gruppen “TCB kano”.
3. Reservere kanoen. Dette gøres ved at oprette en begivenhed i Facebook gruppen “TCB kano”.

Nøgle til kanoen hænger i nøgleskabet bag hoveddøren på TCB. Padler og kanovogn står ved siden af nøgleskabet.
Husk at nøgle, kanovogn og padler skal tilbage på plads efter brug.

Du skal selv medbringe redningsveste!

 

Comments are closed